Nationalbanken sænker sit vækstskøn

Nationalbanken sænker sit vækstskøn i den nye prognose for dansk økonomi.

Væksten ventes nu at blive 0,3 procent - hvilket er 0,2 procentpoint lavere end sidste prognose, som blev udsendt i juni. For 2014 sænkes vækstskønnet med 0,1 procentpoint til 1,6 procent, mens væksten fortsat ventes at stige til 1,7 procent i 2015.Det fremgår af Nationalbankens kvartalsoversigt, der er offentliggjort onsdag.

Også forventes til privatforbruget sænkes, mens skønnet for ledigheden til gengæld bliver sænket. Beskæftigelsen ventes at stige fra næste år.

Nationalbankdirektør advarer imod at lempe finanspolitikken for at hjælpe opsvinget på vej.

»Ud fra et konjunkturmæssigt synspunkt er der ikke grundlag for at lempe finanspolitikken. Der er betydelig risiko for, at timingen bliver forkert, så finanspolitikken kommer til at skubbe til en konjunktur, som allerede er på vej op. Det øger risikoen for en ny overophedning af økonomien,« siger han i en pressemeddelelse.

Og opsvinget er på vej, Nationalbanken:

»En klar vending i dansk økonomi efter tilbageslaget har trukket ud, men stabiliseringen er blevet stadig tydeligere de seneste kvartaler, og Nationalbanken forventer økonomisk fremgang fra andet halvår 2013,« siger Lars Rohde.

Dagens Gossip

Dagens TV