Natlig trafikulykke koster yngre kvinde livet

Skrevet af admin

20/10/2013

Mest læste i dag

Tidligt søndag morgen mistede en yngre kvinde livet, efter at hun blev påkørt af en taxa på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Tietgensgade i København.

Kvinden blev 26 år gammel og blev påkørt natten til søndag klokken lidt i et.

Hun døde 06.30 søndag morgen af indre blødninger på Rigshospitalets Traumecenter.

- Hun blev påkørt af en taxa med fire passagerer i retning mod Amager i en tragisk ulykke, siger Jens Kristiansen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Kvinden var klædt i sort tøj og var derfor svær at se for taxaen, der kørte over for grønt.

Chaufføren blev afhørt og løsladt igen. Han er sigtet for uagtsomt manddrab.

Ifølge foreløbige undersøgelser kørte chaufføren 60 kilometer i timen, da han ramte kvinden.

/ritzau/