Nato-lande opretholder styrker i Afghanistan

Skrevet af admin

19/10/2015

Dagens topnyheder

Den militære tilbagetrækning fra det krigshærgede Afghanistan går ikke helt som planlagt og ønsket.

Tyskland, Tyrkiet og Italien ventes at opretholde deres militære styrker i landet, siger Natos militære øverstkommanderende, Philip Breedlove, ifølge Reuters.

I sidste uge besluttede USA at udskyde tilbagetrækningen, da præsident Barack Obama meddelte, at amerikanerne fortsat vil have 5500 soldater i landet, når han træder tilbage i 2017.

/ritzau/Reuters