Nato vil sende 4000 soldater til Baltikum og Polen

Nato-landene vil øge deres militære tilstedeværelse med en bataljon i hver af de tre baltiske lande og Polen, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Alliancens forsvarsministre ventes at træffe beslutningen på deres møde tirsdag i Bruxelles.

En bataljon er på cirka 1000 soldater, så dermed vil Nato forstærke sin militære tilstedeværelse med i alt 4000 soldater i de medlemslande, der ligger tættest på Rusland.

/ritzau/

Dagens Gossip