Naturpark Maribosøerne certificeret som bæredygtig naturpark

Charteret administreres af Europarc Federation, en international organisation der repræsenterer natur- og nationalparker i 36 lande.

Charteret er et praktisk ledelsesværktøj, der skal være med til at sikre udvikling af turisme – på en balanceret økonomisk, samfundsmæssig og miljømæssig facon.

Arbejdet med at opnå charteret har taget tre år og har ført til udarbejdelsen af en ny strategi- og handleplan for naturparken, samt en række anlæg af faciliteter i naturparkområdet.

Det største udbytte af processen vurderes til at være det tætte samarbejde der er blevet udbygget mellem lodsejere, landmænd, turismeaktører, interesseorganisationer og alle andre, der har været med i processen.

Det meste af Naturpark Maribosøerne er Natura 2000 område, og samtidig et yndet udflugtsmål med stor turistmæssig værdi, for både lokale og turister, der gæster området.

Det er vigtigt at udvikling, benyttelse og beskyttelse her går hånd i hånd og uden dialog med de lokale interessenter kan der ikke skabes forståelse og interesse for udvikling af Naturpark Maribosøerne.

Lolland og Guldborgsund Kommuner er stolte af, at Naturpark Maribosøerne har opnået – som den første naturpark i Danmark – at blive certificeret som bæredygtig naturpark.

Dagens Gossip

Dagens TV