Nawaz Sharif i drøftelser om ny regering

Uofficielle resultater peger da også på en stor sejr til Sharif, selvom han muligvis har brug for en eller flere koalitionspartnere.

Den pakistanske politiker og tidligere cricketspiller Imran Khan, hvis parti ser ud til at blive det næststørste i parlamentet med 30 pladser, hilser den høje valgdeltagelse på omkring 60 procent ved lørdagens parlamentsvalg velkommen. Men hans parti vil alligevel indgive en formel klage over valgsvindel. Det oplyser Khan ifølge nyhedsbureauet AFP.

Khans klage over formodet valgsvindel står dog i kontrast til organisationen The Free and Fair Election Network, der har kaldt valget i Pakistan »relativt retfærdigt«.

»Vi har observeret valget gennem øjnene på 41.000 observatører og har fået rapporter fra indtil videre 3.500 valgsteder,« siger Zahid Islam, formand for The Free and Fair Election Network. Han tilføjer, at der indtil videre er indgivet rapporter om 693 uregelmæssigheder ved 3.500 valgsteder, heraf handlede 40 om ulovlig stemmeafgivelse.

Både USAs præsident, Barack Obama, og Indiens premierminister, Manmohan Singh, har været ude at lykønske Nawaz Sharif med sejren.

Dagens Gossip