Nazi-skat fundet i københavnsk bankboks

Skrevet af Morten Larsen

22/04/2015

Dagens topnyheder

Når musikeren John Sharp stryger buen på sin cello i Chicago Symphony Orchestra, så tager han en snert af den danske besættelseshistorie med på scenen.

- Jeg føler en personlig forbindelse til celloen, siger John Sharp til Dagens.dk.

I 1987 fik han job som cellist i det verdensberømte Chicago Symphony Orchestra, og han gik derfor på jagt efter en ny cello, der kunne matche sin nye arbejdsgivers tårnhøje ambitionsniveau.

I New York købte han instrumentet, der viste sig at gemme på en helt fantastisk historie.

'Til den fremtidige ejer'
Med i købet fulgte en række papirer – herunder et brev fra 1938.

Brevet var skrevet af Hans Bottermund, en halvjødisk musiker i fedtefadet, da hjembyen var Adolf Hitlers hovedsæde, Berlin.

I brevet, der er rettet til 'den fremtidige ejer', forklarer cello-ejeren Hans Bottermund, hvordan nazisterne har forbudt ham i at undervise i musik, mens hans indspilninger er blevet bandlyst i hele landet.

Musikeren, der spillede i et symfoniorkester i Berlin, frygtede ikke bare, hvad nazisterne kunne finde på, hvis de fik fingrene i ham.

Læs også: Hemmelig naziborg fundet i sydamerikansk jungle

Han var også nervøs for sin cello – et dyrebart instrument, der blev fremstillet i Italien helt tilbage i 1694.

Hans Bottermunds kone var dansker, og de besluttede sig derfor at få transporteret celloen hen i en københavnsk bankboks.

- Kort efter brevet var skrevet, blev han tvunget til at forlade sit job i symfoniorkestret, siger John Sharp.

Bombe landede i stol 
Den tyske musiker og hans danske kone valgte mod almindelig sund fornuft at blive i Berlin under krigen, hvor de sammen med flere jødiske musikere på mirakuløs vis overlevede.

Under et de utallige bombadementer var det dog ved at gå galt, forklarer John Sharp, der har forsøgt at klarlægge sin cellos lange historie.

- En bombe ramte gennem loftet og landede i en stol, men den eksploderede ikke. De tog stolen og kylede den ud ad vinduet, hvor den eksploderede, siger John Sharp.

Selv om Hans Bottermund overlevede 2. Verdenskrig, så blev han aldrig genforenet med celloen, der var sikkert gemt væk i den danske bankboks. Han døde af kræft i 1949.

Den danske enke fik efter tovtrækkeri med de tyske myndigheder lov til at beholde instrumentet, der i dag er i John Sharps musikalske hænder.

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: