Nedlagt skole i Gudum omdannes til kultur- og bevægelseshus

Sådan kommer det ikke til at gå i Gudum i Lemvig Kommune, hvor en stærk lokal indsats har gjort det muligt at få nyt liv i den nedlagte skolebygning, der snart genopstår som Gudum Sognehus. Et hus til kultur og bevægelse for alle indbyggere i byen og dens omegn.

Skolens tidligere aula bliver til en foyer, der bliver det centrale opholdsrum med café og loungemøbler.

Der kommer et fitnessrum og et samlingsrum, der kan slås sammen til et stort lokale til udstillinger og optræden.

Skolegården får aktive legeområder, der kan anvendes til gadeidræt som streetbasket, streetfodbold og rulleskøjtehockey, og til markedsdage eller andre store udendørs arrangementer.

En eksisterende græsplæne bliver gjort lettere tilgængelig fra det tidligere skoleområde og bliver omdannet til et haveanlæg til hyggelige og afslappende stunder. I haven bliver der dog også plads til bordtennisborde og yoga på nye træterrasser.

- Vi får et samlingssted til fælles aktivitet og ophold, og vi får et fællesskab med nabosognene, som også viser interesse for Gudum Sognehus. Vi får et hus, der reelt forsøger at tiltrække flere brugere og medborgere ved at finde dets egen form med tilbud og fællesskab. Vi får rammerne for at skabe social kapital og rummelighed, som skal være ressourcer i små lokalsamfund, siger Gitte Fiskbæk, formand for Gudum Sognehus.

- Der står tomme skolebygninger i mange af landets mindste byer, som kan være med til at jage indbyggere væk og ind til de større byer. I Gudum tog borgerne hånd om situationen og valgte ikke at acceptere den negative påvirkning som en lukket skole kan have på landsbylivet. I stedet har de skabt et eksempel til efterfølgelse på, hvordan en mindre landsbyskole kan omdannes til et aktivt kultur- og bevægelseshus, siger Torben Frølich, direktør i Lokale og Anlægsfonden.

Se illustrationer fra BSAA Arkitekter nedenfor

Dagens Gossip