Nedsat appetit efter nye lærlinge bekymrer Dansk Byggeri

Og det kan ifølge Dansk Byggeri få konsekvenser for de håndværkerspirer, der leder med lys og lygte efter en praktikplads.

»Virksomhederne vil tænke sig om en ekstra gang, og de vil formentlig overveje, om de skal tage en ekstra lærling,« siger uddannelseschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Hun tror ikke, at virksomhederne vil stoppe helt med at tage lærlinge, da der en »god og meget solid« uddannelsestradition i bygge- og anlægsbranchen»Men det er klart, at vi vil kigge meget nøje på, hvor mange opgaver, de har, og om de har plads til at tage en ekstra lærling ind. Og der kunne en præmie eller en lavere løn til lærlingene give mere plads til det i økonomien,« siger Louise Pihl.

Ved årsskiftet stopper den såkaldte præmieringsordning, der har givet en mester 33.000 kroner i tilskud for hver lærling under 25 år, han har ansat, og udtalelserne fra Dansk Byggeri skal ses i lyset af en undersøgelse fra Håndværksrådet om mestrenes lyst - eller mangel på samme - til at ansætte elever. Den viser, at næsten halvdelen af de små og mellemstore håndværksvirksomheder ikke tager lærlinge ind, og at ti procent af dem begrunder fravalget med, at det er for dyrt at have en lærling.

»Efter Håndværksrådets mening er vi gået glip af et betragteligt antal lærepladser med afskaffelsen af præmieringsordningen. At virksomhederne fremover skal betale for skolepraktikken, uanset om de uddanner lærlinge eller ej, gør blot situationen endnu mere absurd,« skriver Håndværksrådet som en af konklusionerne på undersøgelsen »Hvordan skaber vi flere arbejdspladser?«.

Organisationen, der har som erklæret mål at kæmpe for bedre forhold for små og mellemstore virksomheder, har selv et bud på, hvordan undersøgelsens titel skal besvares.

»En standardisering af skoleforløbet ville hjælpe mestrene, så de får et ensartet svar fra skolerne, om hvornår lærlingene er på skole, og hvornår de er til rådighed i virksomheden,« siger Håndværksrådet formand, Niels Techen, med henvisning til, at praktikforløbene er meget forskellige fra erhvervsskole til erhvervsskole.

»Når man opdager, at eleven slet ikke er til rådighed, fordi han er på skole, så er det altså svært at planlægge,« siger han.

Dansk Byggeri mener, at det allerede er blevet lettere for mestrene at håndtere det administrative bøvl, det kan være at have en lærling.

»Der er ingen tvivl om, at de praktikcentre, der er blevet oprettet fra 1. september, kan hjælpe med at blive godkendt og med den papirgang, der er i forhold til at skulle have en lærling,« siger Louise Pihl.

31 procent af de håndværkere, der ikke tager praktikanter, angiver »andre årsager« som begrundelse for fravalget. Det dækker ifølge Håndværksrådet over, at rekrutteringsgrundlaget er for ringe.

»Det er der også nogle af vores medlemmer, der oplever. De synes simpelthen ikke, eleverne er gode nok. De er ikke i stand til at møde til tiden, og de er måske ikke velkvalificerede nok,« siger Louise Pihl.

Derfor roser hun regeringen for i udspillet til en erhvervsskolereform at lægge op til, at alle ansøgere til erhvervsskolerne som minimum skal have bestået dansk og matematik i folkeskolen.

»Det vil simpelthen hæve niveauet af dem, man kan rekruttere til en læreplads,« siger Louise Pihl.

36 procent af de virksomheder, der ikke ansætter elever, giver manglende ordrer som begrundelse.

Dagens Gossip