Nedslået Retov: Smerter helt ind i knoglerne

- Det er forfærdeligt. Det smerter helt ind i knoglerne, sagde den tidligere Brøndby-spiller Martin Retov, der især ærgrede sig over, at Horsens ikke kunne udnytte, at Quincy Antipas blev udvist.

- Vi kan ikke score mål. Det har været vores problem hele året. Vi har jo masser af chancer igen i dag. De spillede med 10 mand de sidste 20 minutter. Det er simpelthen så bittert, lød det over for TV3+' reporter.

Nu venter et ophold i 1. Division, der ifølge Retov bliver et kort visit.

- Nu må vi prøve at samle de unge drenge op, det her hold har masser af potentiale. Vi skal op fra 1. division hurtigst muligt.

Også den afgående sportsdirektør Jesper Hansen og direktør Henrik Ravn udtrykte tillid til, at fundamentet er stærkt nok til, at Horsens vender hurtigt tilbage til Superligaen.

Dagens Gossip