Neil Diamond skriver sang om bomber og skyderier

Skrevet af Aller

23/04/2013
Diamonds popklassiker »Sweet Caroline« er kendingsmelodi for byens baseballhold Boston Red Sox og er siden 2002 blevet spillet ved alle klubbens hjemmekampe. I lørdags foregik det oven i købet med Diamond selv i centrum. Han overraskede publikum på det udsolgte Fenway Park-stadion og udløste et brøl af jubel, da han gik på grønsværen for at synge for. Poprockveteranen føler en særlig tilknytning til Boston og blodbadet forrige mandag har bevæget ham så meget, at følelserne skal ud. »Jeg er i dén grad påvirket af situationen i Boston og skriver om det for at udtrykke mig«, siger sangeren til musikbladet Rolling Stone og tilføjer, at den nye komposition også handler om andet end bomberne i Boston: »Jeg skriver om alt det, vi gennemgår og alle de tragedier, vi oplever for tiden - skyderier og så videre«, forklarer Diamond med henvisning til blandt andet massakren på Sandy Hook Elementary School i december, hvor 26 mennesker mistede livet. Punkrockgruppen Dropkick Murphys fra Massachusetts har også skrevet om bomberne ved Boston Marathon og det nummer er allerede udsendt, hvorimod Diamond stadig overvejer, hvad han vil med sin sang.

Dagens topnyheder