Nej til EU-patent vil svække patentfirmaer

Danske patentbureauer frygter at blive sendt i knæ og miste terræn til konkurrenterne i udlandet, hvis danskerne siger nej til at være med i EU' s patentfællesskab, skriver Børsen.

Patent- og varemærkebranchen omsatte sidste år for 5,7 mia. kr., hvoraf knap en tredjedel stammer fra eksport.

- Det bliver en ualmindelig stor ulempe for os, hvis vi ikke er med fra start. For vi vil ikke være noget oplagt førstevalg for klienter, der har brug for hjælp til at håndhæve eller forsvare patenter. De vil nok vælge at gå til dem, der er 100 pct. inde i spillet fra start. Alt andet lige vil det betyde, at vi bliver hægtet lidt af," siger Peter Koefoed, adm. direktør i Inspicos, der bl.a. er eksperter i udarbejdelse af patentansøgninger til Den Europæiske Patentorganisation (EPO), til Børsen

Sagen drejer sig om den patentaftale, som 25 af de 27 EU-medlemslande blev enige om sidste år, og som danskerne formentlig skal stemme om på grund af politisk uenighed i Folketinget.

Aftalen betyder, at ud over et samlet EU-patent, så virksomheder slipper for at søge patienttilladelse i de enkelte medlemslande, bliver etableret en fælles europæisk patentdomstol.

I Dansk Industri (DI) advarer man om, at det vil kunne mærkes i såvel erhvervslivet som i statskassen, hvis patentbureauerne får ringere arbejdsbetingelser end deres europæiske kolleger.

- Så er der risiko for, at branchen lige så stille dør ud i Danmark. Og det vil resultere i tabte danske arbejdspladser, mens statskassen vil gå glip af millioner af kroner, siger Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Videnrådgiverne, til Børsen.

Dagens Gossip

Dagens TV