Nej til håndtryk skaber politisk røre

Ligestillingsminister Manu Sareen (R) ser alvorligt på sagen.

»Personligt mener jeg ikke, at det er i orden, men vi har ikke stået i sådan en situation før. Derfor ved vi heller ikke noget om, hvordan en uvildig instans vil vurdere en sådan situation,« siger han.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at sagen er udtryk for et generelt problem.

»Hvis du spørger mig selv holdningsmæssigt, så synes jeg, at man skal passe på ikke at hvirvle andre normer end danske ind i det offentlige rum eller undervisningslokalet. Jeg bilder mig ikke ind, at det er noget, man kan lovgive sig ud af, men jeg tror, det er vigtigt, at man sender det signal,« siger Lars Løkke Rasmussen.

Hovedpersonen selv mener ikke, at man bør fare op over episoden.

»Jeg skriver altid til læreren for de klasser, jeg skal eksaminere. Jeg vil ikke have, at de skal blive forskrækkede over, at jeg ikke giver hånd af religiøse grunde. Jeg giver heller ikke hånd til den pågældende lærer, hvis hun er en kvinde. Sådan har jeg gjort i otte år, og det har aldrig været et problem,« siger Youssef Minawi til Information.

I Børne- og undervisningsministeriet har man afvist at gå ind i sagen fordi, at der ikke eksisterer regler for, om en censor skal give hånd eller ej. Men Dansk Folkeparti mener, at Børne- og undervisningsministeriets afvisning er med til at blåstemple et »islamisk kvindesyn«.

»Jeg synes det er grotesk og helt vildt, at en censor skaber en meget ubehagelig situation for nogle kvindelige elever. Jeg synes det er et udtryk for, at vi i mange tilfælde tager alt for mange særhensyn til personer med muslimsk baggrund,« siger Martin Henriksen (DF).

Dansk Folkeparti vil derfor have regeringen til at gå ind i sagen. Men det afviser ligestillingsminister Manu Sareen.

»I Danmark har vi magtens tredeling. Det betyder også, at jeg ikke kan gå ind i konkrete sager, men jeg vil anbefale de forurettede kvinder at få deres sag prøvet i ligebehandlingsnævnet,« siger Manu Sareen.

Det er Ligebehandlingsnævnet, som har ansvaret for at afgøre sager om forskelsbehandling eller diskrimination. Og her vurderer man, at sagen kan have principiel karakter, fordi man »ikke har set noget lignende før«.

»Vi har ikke før afgjort en sag af denne type, og det gør den speciel. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en sag for ligebehandlingsnævnet,« siger chefkonsulent i sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet Susanne Fischer og uddyber:

»Jeg kan ikke sige noget om, hvordan afgørelse vil falde ud. Det må nævnet i givet fald tage stilling til. Hvis kvinderne får medhold, vil der være mulighed for, at de kan få en godtgørelse,« siger hun.

Ifølge Karen Sjørup, der underviser i etnicitet og ligestilling ved Roskilde Universitet, er sagen alvorlig, fordi censoren optræder i en »officiel profession«, som ikke må påvirkes af »religiøse traditioner«.

»Efter min vurdering er der helt klart tale om kønsdiskrimination, som man ikke bare kan undskylde med sin religion. Jeg mener bestemt, der er tale om en krænkelse,« siger Karen Sjørup.

Dagens Gossip

Dagens TV