Nelson Mandela er død: Her er de vigtigste årstal i hans liv

Skrevet af Holger Madsen

06/12/2013

Dagens topnyheder

18. juli 1918: Bliver født i landsbyen Mvezo i det sydøstlige Sydafrika.

1941-1943: Møder Walter Sislu, som skaffer ham et job i advokatfirmaet Witkin, Sidelsky and Eidelman.

1944: Bliver medlem af African National Congress (ANC), og er med til at stifte ANC´s ungdomsafdeling.

1951: Bliver formand for ANCs ungdomsafdeling.

1952: Åbner den første sorte advokatvirksomhed i Sydafrika med sin ven Oliver Tambo.

1952: Leder ANCs Campaign for the Defiance of Unjust Laws; et program der har til formål at fremme ikke-voldelig massemodstand.

5. december 1956: Er blandt 156 modstandskæmpere, der anholdes og anklages for højforræderi.

5. august 1962: Anholdes og anklages for at have opildnet arbejdere til strejke og for at forlade landet uden gyldig rejsepapirer.

MINDESIDE: Der er oprettet en mindeside for Nelson Mendela på Facebook

7. november 1962: Idømmes fem års fængsel.

12. juni 1964: Idømmes livsvarigt fængsel for fire tilfælde af sabotage.

1980: Avisen Johannesburg Sunday Post indleder en kampagne, der har til hensigt at få Mandela løsladt. En appel, der kræver hans og andre ANC-fangers løsladelse, bliver trykt i avisen.

1982: Overflyttes til Pollsmoor Maximum Security Prison efter 18 års fangenskab på Robben Island.

15.august 1989: Sydafrikas præsident P.W. Botha træder tilbage. Han erstattes af Frederik W. de Klerk, der indleder en gradvis afvikling af apartheid.

11. februar 1990: Løslades efter 27 års fangenskab.

Juli 1991: Vælges som formand for ANC

1993: Bliver sammen med de Klerk tildelt Nobels Fredspris.

29. april 1994: Vælges som den sorte præsident af Sydafrika ved det første demokratiske valg i landets historie.

Juni 1999: Træder tilbage som præsident.

25. juli 2001: Bekendtgør, at han har prostatakræft og gennemgår behandling.

7. januar 2005: Bekendtgør, at hans søn, Makgatho, er død af AIDS.

27. juni 2008: En koncert i Hyde Park, London, afholdes i anledning af Mandelas 90 års fødselsdag. Overskuddet doneres til kampen mod AIDS. Omkring 40.000 billetter bliver solgt.

18. juli 2009: Mandela Day etableres.

8. juni 2013: Indlægges med tilbagevendende lungeinfektion. Den tidligere præsidents tilstand beskrives som seriøs, men stabil.

5. december 2013: Nelson Mandela dør, meddeler den sydafrikanske præsident, Jacob Zuma.

Kilde: CNN. Udarbejdet af Thomas Gjedde-Nielsen og Mia Louise Moth, Berlingske Research

BNB