NemID er brudt sammen: Der kan gå timer, før det virker igen

Skrevet af admin

16/07/2014

Mest læste i dag

For anden gang på under et døgn er NemID-systemet gået ned, skriver flere medier. Og danskerne kan komme til at vente timer, før de kan tjekke netbank, logge på borgerservice og andre NemID-services igen.

- Vi havde ustabilitet i formiddags, og mellem kl. 9.00 og 12.00 oplevede vi en del problemer. Ganske få brugere kan opleve problemer frem til klokken 19. På grund af teknik, kan vi kan ikke rette det til før, siger Søren Winge, presseansvarlig hos Nets, til Jyllands-Posten.

Nets havde samme problemer med NemID tirsdag. Men Nets vil ikke oplyse noget konkret, andet end at sammenbruddet onsdag og tirsdag ligner hinanden.

- Vi har et nogenlunde billede af omfanget, og hvad der kan opstå, så vi håber bestemt ikke, at det vil ske igen. Og vi arbejder videre med at sikre, at det ikke sker, siger Søren Winge til Jyllands-Posten.

/ritzau/