Nena og Rick Astley giver koncert i Odense

Til sommer kan du drømme dig tilbage til 1980'erne. De legendariske 80’er-ikoner, Nena og Rick Astley, spiller nemlig en dobbeltkoncert i Den Fynske Landsby i Odense den 5. juni.

Her vil tonerne fra blandt andet hits som ”Never Gonna Give You Up”, ”Together Forever” og ”99 Luftballons” fylde luften.

- Det bliver en fantastisk aften med masser af fed stemning og klassiske hits. Både Rick Astley og Nena kommer med store bands på scenen, og de er i topform og klar til at trykke den af for publikum i Den Fynske Landsby. Det bliver en af årets største fester, siger Tue Kempf, JVB Concerts.

Nena og Rick Astley er verdensstjerner, og begge havde deres storhedstid i firserne. Mange af deres sange har været på toppen af hitlisterne verden over, og unge i dag kan også synge med på adskillige af deres sange.

- Det er to kunstnere, der med deres ikoniske karrierer har været med til at definere deres respektive genrer, og som har været med til at skabe lydsiden til flere generationers ungdomsår. Jeg er sikker på, at rigtig, rigtig mange har et helt særligt forhold til deres sange, og publikum skal glæde sig til at opleve to kunstnere, der i den grad nyder at være på scenen. Der er kort og godt lagt op til en aften med fest, glæde og masser af 80’er-nostalgi, fortæller Tue Kempf.

Både Nena og Rick Astley har fortsat karrieren, og begge har været yderst aktive med koncerter og nye udgivelser gennem årene. Således har Rick Astley udgivet to nye album siden 2000, mens Nena har sendt hele seks udgivelser på gaden.

Billetsalget til dobbeltkoncerten med Rick Astley og Nena åbner den mandag den 17. marts klokken 10 fra Billetnet.dk.

Se musikvideoer med Nena og Rick Astley nedenunder...

))

Dagens Gossip