Nervøs førstegangsvælger? Her er hvad du skal vide om valget

Det kan være et svært at finde ud af, hvem man skal stemme på til Folketingsvalget. Men er du en af dem, der allerede synes det er svært bare at finde ud af, hvor du skal møde op 18. juni?

Så fortvivl ej. Vi svarer her på nogle af de spørgsmål, du måtte have som førstegangsvælger. Mere rutinerede vælgere må dog også gerne kigge med for at få opfrisket proceduren.

Ifølge Jens Olav Dahlgaard, der er Ph.d.-studerende fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i bl.a. unges valgdeltagelse, er det bl.a. nogle helt lavpraktiske ting, der gør, at unge fortsat har en lavere valgdeltagelse end alle andre:

- Hvor ligger valgstedet? Hvis det er på en folkeskole, du aldrig har gået på, er det ikke sikkert, du ved, hvor det er. Det er en god idé at planlægge i god tid og aftale at tage af sted med en ven, der skal stemme samme sted, siger Jens Olav Dahlgaard, der kan se, at der er en højere valgdeltagelse blandt førstegangsvælgere, der bor hjemme, fordi de tager op og stemmer sammen med deres forældre.

- Har man ikke prøvet det før og skal af sted alene, er nogle førstegangsvælgere bange for at blive til grin, fordi de ikke ved, hvordan det foregår, siger han.

Men det er der ingen grund til. Dagens.dk guider dig hele vejen til krydset.

- Noget af det sværeste blandt unge er at finde ud af, hvad deres holdning egentlig er. De har ikke prøvet at stemme før, så de kan i sagens natur ikke bare tænke, at det gik egentlig meget godt sidst, så jeg stemmer det samme denne gang, siger Jens Olav Dahlgaard.

Han råder derfor førstegangsvælgerne til at tage de mange valg-tests på nettet. Det er smart, fordi man finder ud af, hvem man deler holdninger med. Men det kan også være en god måde at blive bevidst om, hvad ens holdninger egentlig er.

- De forskellige tests er ikke perfekte, men det er bedre end ingenting. Tag et par stykker og se, om de ikke tilsammen giver et udmærket billede, siger Jens Olav Dahlgaard.

Når du er nogenlunde sikker på, i hvilken retning du vil stemme, kan du tage til debat- og vælgermøder eller følge med i dueller på tv for at blive helt sikker.

Når du zapper rundt imellem tv-kanalerne eller cykler igennem byen, vil du blive præsenteret for en masse navne og ansigter. Men du behøver ikke at stemme på en person. Du kan også stemme på et parti, hvis det er nemmere.

Når du stemmer på et parti, vælger det pågældende parti, hvordan de generelle stemmer skal fordeles på kandidaterne.

Læs også: Giv de gråhårede baghjul: Her er guiden til de unge vælgere

Hvis du til gengæld er helt sikker på, hvem der bedst repræsenterer dine holdninger, kan du stemme personligt. Også selvom det er en kandidat, partiet har længere nede på listen.

- Men mange tror så, at deres stemme går tabt, hvis de har stemt på en person, som ender med ikke at komme i Folketinget. Men det er ikke rigtigt. Så går din stemme bare til partiet i stedet for, siger Jens Olav Dahlgaard.

HVORFOR SKAL MAN STEMME?

Ved Folketingsvalget vælger man de politikere, der skal i Folketinget og repræsentere danskerne.

Danmark er nemlig et land med repræsentativt demokrati, og det vil sige, at du til valget vælger den politiker, som skal repræsentere dig og dine holdninger og tage beslutninger på dine vegne, da du jo ikke selv har mulighed for at stemme om de mange politiske forslag.

HVEM KAN STEMME?

For at stemme på en folketingskandidat skal man være dansk statsborger, være optaget i det danske folkeregister og være fyldt 18 år.

HVOR TIT ER DER VALG?

Ifølge Grundloven skal folketingsvalget afholdes hvert fjerde år. Statsministeren kan dog udskrive valg når som helt, så længe det er inden for de fire år.

Det kan være smart at udskrive valg tidligere, hvis man kan se på meningsmålingerne, at der er stor opbakning fra vælgerne på netop dette tidspunkt. Hvis man venter, til de fire år er gået, kan populariteten være faldet - og det samme kan chancen for at blive genvalgt.

HVORDAN STEMMER MAN?

Du får et valgkort tilsendt inden valgdatoen. Der står, hvor du skal møde op. Dit valgsted er ofte en skole, et rådhus eller en anden offentlig bygning i nærheden af din bopæl.

Når du møder op på valgstedet, afleverer du dit valgkort ved et af valgbordene. Her får du udleveret en stemmeseddel, som du tager med ind i en stemmeboks, som er en bås med et forhæng for. Du må ikke have nogen med inde i boksen.

Er valglisteføreren i tvivl om, om det er dit eget valgkort, kan du blive bedt om at vise legitimation. Du skal også vise legitimation, hvis du har glemt eller mistet dit valgkort.

Læs også: Lykketoft: Vi har gjort de unge politisk interesserede

Du må højst sætte ét kryds - på enten et parti eller en kandidat - men du kan også stemme blankt. Så kommer din stemme ikke til at betyde noget, men du viser, at du interesserer dig for demokratiet. Skriver eller tegner du andet på din seddel, er din stemme ugyldig.

Har du lavet en fejl, kan du få en ny stemmeseddel, hvis du ikke har nået at putte den anden i boksen.

Afstemningen er hemmelig, og du må ikke vise din stemmeseddel til nogen, inden du putter den sammenfoldet i stemmeboksen uden for båsen. Du må heller ikke tage et billede af den og f.eks. lægge det på Facebook.

Du kan også brevstemme, hvis du ikke er hjemme på valgdatoen. Det kan du faktisk gøre allerede nu og indtil 16. juni. Selvom navnet antyder, at du skal smide din stemme i en konvolut og sende den, kan du møde op på Borgerservice eller stemme på borger.dk. Da du stemmer, inden valgkampen er overstået og inden du har hørt alle kandidaters løfter, kan du sagtens nå at fortryde din brevstemme og stemme om - men kun hvis den nye stemme også er en brevstemme. Det vil i så fald være din seneste stemme, der gælder.

HVAD ER ET MANDAT?

Et mandat svarer til én af de 179 pladser i Folketinget. 175 vælges i Danmark, mens Grønland og Færøerne har hver to.

135 kredsmandater fordeles ved et avanceret regnestykke, hvor man bl.a. sammenligner antallet af vælgere, indbyggere og befolkningstæthed med antallet af stemmer.

Ved at fordele mandaterne på kredse sikrer man sig, at alle dele af landet bliver repræsenteret og ikke kun politikere fra de store byer.

De sidste 40 kaldes tillægsmandater og bruges til at udjævne resultatet, så det afspejler partiernes styrkeforhold på landsplan.

Mandatet tilhører den enkelte politiker personligt. Derfor kan en politiker blive siddende i Folketinget, selvom han eller hun senere melder sig ud af sit parti.

HVORDAN STILLER MAN OP?

Kandidatens parti skal være opstillingsberettiget. Det er det automatisk, hvis det blev valgt ind i Folketinget ved seneste valg. Hvis ikke skal det først indsamle underskrifter svarende til ét mandat - det svarer for tiden til 20.260 underskrifter.

Læs også: Yahya Hassan mangler 7000 vælgererklæringer

Nogle kandidater vælger dog at stille op som løsgængere, men det er ret svært at blive valgt ind på den måde. Ikke siden Jacob Haugaard fik 23.253 personlige stemmer i 1994, er en løsgænger blevet valgt ind.

Ved dette valg stiller digteren Yahya Hassan op ‘uden for parti’, som det officielt hedder, da hans parti, Nationalpartiet, har opgivet at indsamle de nødvendige vælgererklæringer.

Dagens Gossip

Dagens TV