Netanyahu: Islamismen er svag

Til Welt am Sonntag siger premierministeren, at han ser den islamistiske præsident Mohamed Morsis fald som et udtryk for den politiske islamismes svagheder.

»Efter min mening vil disse radikale islamiske regimer alle fejle i det lange løb, for de har ikke den inddragende kraft, som er nødvendig for at udvikle et land økonomisk, politisk og kulturelt,« erklærer Netanyahu.

Han siger videre, at radikal islamisme i sin middelalderlige, antimodernistiske form ikke er i stand til at håndtere de globale revolutioner inden for økonomi og information.

Tidligere har Benjamin Netanyahu kun kommenteret det egyptiske militærkup gennem talsmænd, som har sagt, at premierministeren håber på en opblødning i det anstrengte forhold mellem Egypten og Israel.

I interviewet med Welt am Sonntag retter han dog ifølge Reuters en opfordring til nabolandets nye magthavere om at fastholde fredaftalen mellem de to lande, som er udfordret af stigende vold i grænseområdet på Sinai-halvøen.

»At bevare freden med Egypten gennem disse krampetrækninger er helt afgørende for os,« siger Netanyahu til magasinet.

Dagens Gossip