Netanyahu truer med enegang mod Iran

»Han er en ulv i fåreklæder. En ulv, der tror, at han kan trække uldet ned over øjnene på det internationale samfund. Ligesom alle andre ønsker jeg, at vi kunne tro Rouhani, men vi gør klogt i at fokusere på Irans handlinger (i forhold til landets atomprogram, red.), sagde Netanyahu fra talerstolen i New York ifølge flere internationale medier.

Han understregede, at Israel er klar til at agere på egen hånd, hvis det viser sig, at det iranske præstestyret sigter efter at udvikle en atombombe.

»Israel vil ikke tillade Iran at få atomvåben. Hvis Israel er tvunget til at agere på hånd, ja så vil vi agere på egen hånd,« sagde Netanyahu til flere regeringsledere og ministre verden over ifølge Reuters.

Ifølge den israelske premierminister er den eneste fredelige måde at forhindre Iran i at udvikle atomvåben en kombination af hårde sanktioner med indbyggede militære trusler og den israelske erklæring om, at landet er klar til at forsvare sig uden hjælp udefra.

»Slæk ikke presset (på Iran, red.),« lød opfordringen fra Netanyahu, der tilføjede, at den eneste aftale, der kan komme på plads med Rouhani, er en, som »fuldt ud afvikler Irans atomvåbenprogram«.

Dagens Gossip