Netflix: Vi vil have samme udvalg i alle lande

Skrevet af Laura Nygaard

14/05/2015

Mest læste i dag

Som dansk Netflix-bruger kender man til irritationen over, at vi herhjemme må nøjes med kun de allerførste sæsoner af de amerikanske storserier og helt vildt meget ‘Rita’, mens amerikanske brugere præsenteres for et sandt overflødighedshorn af de nyeste film og serier.

Det er muligt ved hjælp af plugins og fiksfakserier at snyde Netflix til at tro, at man er bosat i USA, men det bøvl kan snart være forbi, hvis man skal tro Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix.

Læs også: Netflix USA: Sådan får du det helt lovligt

- Vi har ikke længere regionale indkøbs-teams, siger han til Variety og tilføjer, at Netflix er interesserede i globale rettigheder ‘eller også er vi overhovedet ikke interesserede’.

Det kan altså betyde, at der i fremtiden vil være det samme udvalg uanset hvilket land man streamer fra.

Ted Sarandos tilføjer, at Netflix også meget hellere vil lave egne originale produktioner frem for at købe filmindustriens, da det er dem, de tjener bedst på.

Læs også: Netflix, Viaplay eller HBO: Hvilken streamingtjeneste er den bedste for dig?

Blandt Netflix’ egne produktioner finder man bl.a. ‘House of Cards’ og ‘Orange is the New Black’.

Netflix brugte sidste år 21 mia. kroner på egenproduktioner og har planer om at udgive 48 originale film og serier i år.

 

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: