Netto-røvere i Christiansfeld ventede på tidslås

Netto i Lindegade i Christiansfeld var i aftes udsat for røveri.

Ved 22.25-tiden kom to mænd ind i butikken og med en pistol truede de sig til kontanter. Desuden stjal røverne de ansattes mobiltelefoner samt cigaretter og spiritus. Men røverne havde så meget is i maven, at de blev i butikken, indtil tidslåsen til de såkaldte safetybox gik ud. Og så fik de udleveret et ukendt beløb.

De stak af fra stedet i en gammel Opel stationcar.

Medarbejdernes mobiltelefoner blev fundet i nærheden, smidt i en grøft. Og her stopper sporene efter røverne.

Begge røvere beskrives som 22-25 år. Den ene var 165-170 centimeter høj, spinkel og var iført en blå trøje, blå hip hop sko, hvide bukser og en sort elefanthue. Han talte dansk med københavns accent. Den anden var 190-195 centimeter høj og havde lyseblå øjne. Han var iført en grå sweatshirt, grå joggingbukser og sorte klip-klapper af mærket H2O.

Oplysninger i sagen kan gives til Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip