Neurosearch tiltalt for børsfusk

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet nu har rejst tiltale mod Neurosearch for påstået kursmanipulation af særlig grov beskaffenhed, oplyser selskabet onsdag"Der er nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalen vedrører en selskabsmeddelelse udsendt den 3. februar 2010, hvori selskabets daværende ledelse rapporterede top-line-resultater fra fase III-studiet med Huntexil mod Huntingtons sygdom. Data blev efterfølgende revurderet, og selskabet udsendte af egen drift en korrigerende selskabsmeddelelse den 28. april 2010. NeuroSearch afviser på det foreliggende grundlag tiltalen og samarbejder fuldt ud med myndighederne om at opklare sagen," skriver ledelsen i meddelelsen til fondsbørsen.

Da Neurosearch den 3. februar 2010 offentliggjorde de positive forskningsresultater steg aktie fra kurs 85 til kurs 225. Da de revurderede date blev offentliggjort i slutningen af april 2010 styrtdykkede aktien fra kurs 173 til kurs 100.

I dag koster en Neurosearch aktie 4,20 kr.

Dagens Gossip