New Kids on the Block-stjerne forelsket

Skrevet af Aller

15/07/2013
Der er en ny kvinde i Donnie Wahlbergs liv. New Kids on the Block-stjernen har forelsket sig i modellen og skuespillerinden Jenny McCarthy. Wahlberg faldt efter sigende for den 40-årige blondine, da han i foråret medvirkede i hendes talkshow på musikkanalen VH1. Her diskuterede værtinde og gæst deres respektive seksuelle præferencer og programmet blev ganske saftigt. Efter samtalen med popstjernen beskrev McCarthy oplevelsen på sin blog: »Det er altid sjovt at blive tændt af en fyr, men når det sker midt i en TV-udsendelse. bliver man ligesom en 12-årig igen«, skrev hun. Det forlyder, at Wahlberg og McCarthy har holdt lav profil med deres spirende forhold siden interview i marts, men nu er så meget kærester, at de fejrede USAs uafhængighedsdag den 4. juli sammen. Wahlberg, som er far til to, blev single i 2008, da hans ni år lange ægteskab med Kim Fey sluttede med skilsmisse. Den 43-årige sangers nye kæreste dannede tidligere par med Jim Carrey og har fra et tidligere forhold den 11-årige autistiske søn Evan, som er årsagen til, at hun kæmper mod børnevaccinationer. Skuespillerinden er overbevist om, at vaccinen er skyld i autisme. Hun hævder også, at Evan er helbredt ved hjælp af alternative behandlingsformer, hvilket videnskaben dog har modbevist.

Dagens topnyheder