New York Times er blevet hacket af kinesere

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

31/01/2013

Dagens topnyheder

De sidste fire måneder har The New York Times været udsat for hackerangreb konstant, hvor hackerne infiltrerede datasystemer og stjal de ansattes adgangskoder.

Det er avisens korrespondent i Shanghai David Barboza, om angrebet har været rettet særligt imod.  David Barboza afslørede fornylig hvordan familien Wen til den kinesiske premierminister er blevet utroligt rige.

Det var i oktober sidste år, at Barboza skrev en artikel om, hvordan Wens nære familiemedlemmer havde tjent op i mod 2,7 milliarder dollars på forskellige forretninger.

Alt tyder på, at hackerne er gået efter alt, hvad der har haft at gøre, med dækningen af sagen, mener avisen.

Ifølge The New York Times er der ingen tegn på, at hackerne har brugt de stjålne adgangskoder til andet, end at søge information om Wen-sagen.

Sikkerhedseksperter hos avisen mener, at angrebet kommer de samme datamaskiner på det universitet, som det kinesiske militær brugte sidste år, til at angribe amerikanske militærforbindelser, skriver Jyllands Posten.

De kinesiske myndigheder betegner anklagerne som ”grundløse”, og benægter at være involveret i hackerangrebet.

-At hævde vilkårligt og uden håndfaste beviser, at Kina har deltaget i et sådan hackerangreb er fuldstændig uansvarligt, siger en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.