New York Times: Gå ikke glip af Helsingør

New York Times har offentliggjort listen over 52 byer rundt i verden, der er værd at opleve i 2014, skriver b.dk.

Helt usædvanligt finder man Helsingør på listen. Årsagen er det nye søfartsmuseum, M/S Museet for Søfart i Kulturhavnen. Den åbnede sidste år.

Bjarke Ingels Group, som også er kendt i USA, har designet museet. Og det er netop arkitekturen, der vægter højt i beskrivelsen af museet.

New York Times’ liste er ikke en opgørelse over turistattraktioner, men derimod byer, der endnu ikke er opdaget eller som har gennemgået en forvandling.

Foruden Helsingør figurerer også steder som Niagara Falls, Højlandet i Island og Athen i Grækenland.

Dagens Gossip

Dagens TV