Newcastles sportsdirektør trækker sig fra jobbet

Joe Kinnear er fortid som sportsdirektør i Premier League-klubben Newcastle. I en kortfattet meddelelse på klubbens hjemmeside meddeles det, at Kinnear fratræder. Klubben har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Den 67-årige Joe Kinnear har fået stor kritik for sit arbejde i det forgangne transfervindue, hvor det ikke lykkedes at forstærke truppen.

Klubben solgte den store profil Yohan Cabaye til Paris Saint-Germain, men det lykkedes ikke at hente profiler ind, hvilket heller ikke skete i sommerens transfervindue.

Kinnear, der blev udpeget som sportsdirektør i sommeren 2013, har kun hentet to spillere på lejekontrakter, hvilket han nu tager konsekvensen af. Tidligere har han været klubbens manager fra 2008 til 2009.

Fratrædelsen sker på et tidspunkt, hvor resultaterne svigter i Newcastle. Klubben har hentet fire point i de seneste seks ligakampe, og weekenden bød på et skuffende hjemmebanenederlag på 0-3 til Sunderland.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip