Newyorker bygger en iglo og sætter den til leje på AirBnB for 1400 kr per nat

Det kan være svært at lokke turister til byen, når sneen vælter ned. Men så må man tænke ud af boksen og få det bedste ud af de store bunker af sne.

Det er lige præcis, hvad en person har gjort efter snestormen Jonas ramte i sidste uge og pakkede New York ind i et tykt hvidt lag. En mand fra Brooklyn har samlet sneen i sin baghave og bygget en iglo, som han lejer ud på den online markedsplads for udlejning og booking af overnatningsmuligheder AirBnB.

Annoncen fra AirBnB. 

For den nette sum af 200 dollars svarende til 1400 kroner, kan man få lov at overnatte i igloen, som har plads til to personer.

Udlejeren lover i annoncen, at det 100 procent håndlavede hjem drypper af opfindsomhed og er et af 2016's mest ønskede destinationer.

Sådan ser igloen med de to sovepladser ud indefra. Foto: AirBnB.

Desværre for manden fra Brooklyn og igloelskere, kunne AirBnB ikke se det sjove i igloen og har derfor fjernet annoncen fra siden. Måske var boligen lidt for hjemmelavet eller lidt for spartansk indrettet eller lidt for kold at opholde sig i?

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV