NHL-bundklub vinder uden skadet dansker

Edmonton har kun vundet syv af sæsonens foreløbig 24 kampe i denne sæson. Natten til fredag vandt holdet hjemme med 4-1 over Florida.

Sejren glæder formentlig Philip Larsen, men for anden kamp i træk, var danskeren væk fra truppen. Ifølge Edmonton Oilers' hjemmeside er danskeren skadet. I NHL er klubberne hemmelighedsfulde om skader, og detaljerne om Philip Larsens skade er heller ikke oplyst.

Edmonton er sidst i Western Conference med kun 16 point for 24 kampe. I hele NHL er kun Buffalo-holdet dårligere.

I Phoenix led Mikkel Bødker og holdkammeraterne et tungt nederlag til et af ligaens for tiden bedste hold Colorado Avalanche. Colorado vandt 4-3 efter overtid.

Mikkel Bødker var ikke involveret i scoringerne i kampen.

/ritzau/

Dagens Gossip