Ni-årig dreng slået ned af mand

Skrevet af Sol Stoffregen

17/01/2014

Dagens topnyheder

Torsdag morgen var en ni-årig dreng på vej til skole i Ballereup nordvest for København, da en mand pludselig overfalder drengen. Det skriver Københavns Vestegns Politi.

Kl 07.50 kommer den ni-årige dreng gående af Hold-an Vej i Ballerup på sin vej til skole. Helt umotiveret kommer en ung mand løbende bagfra mod drengen.

Den unge mand slår skoledrengen i ansigtet og råber af ham.

Kort efter løber voldsmanden væk fra stedet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Den forslåede dreng har over for politiet beskrevet gerningsmanden som:

Dansk mand, 20-21 år, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han havde mellemlangt brunt hår, blå øjne og skæg på hagen. Han var iført en blå bluse, røde joggingbukser, brune og røde sko og en sort kasket med bogstaverne ”ROR”.

Københavns Vestegns Politi vil meget gerne i kontakt med folk, der har set episoden eller som har viden om sagen.

Den ni-årige dreng har det godt efter omstændighederne. 

I mandags blev en 11-årig pige fra Skjern væltet af cyklen på vej til skole i et skovområde ved Skjern Kristne Friskole. Hun blev slået i baghovedet med en køllelignende genstand og fik en flænge og en mindre hjernerystelse. En 21-årig mand er i dag blevet anholdt for overfaldet.