Ni anholdt i Libanon for IS-massakre i Beirut

Skrevet af admin

15/11/2015

Dagens topnyheder

Libanesiske styrker har anholdt ni personer, de fleste af dem syriske statsborgere, som sættes i forbindelse med to bomber i Beirut torsdag, der dræbte 44 mennesker.

- Foreløbig omfatter de tilbageholdte syv syrere og to libanesere. Den ene af dem en (potentiel red.) selvmordsbomber, og den anden en menneskesmugler, som har fået dem over den syriske grænse, siger indenrigsminister Nuhad Mashnuq.

Islamisk Stat har taget skylden for torsdagens bomber, der blev sprængt i en forstad i det sydlige Beirut. Her er flertallet af beboerne shiamuslimer, der i stort tal støtter Hizbollah-bevægelsen.

Hizbollah har aktivt deltaget i den syriske krig på præsident Bashar al-Assads side.

/ritzau/AFP