Ni personer sigtet for optøjer under demonstration i Aarhus

Østjyllands Politi oplyser nu, at man har sigtet ni personer for uro og optøjer i forbindelse med demonstrationsdagden den 31. marts i Aarhus.

På dagen var der to anmeldte demonstrationer i Aarhus, nemlig Aarhus For Mangfoldighed, og så de højreradikale Danish Defence League.

Det kom til optøjer i Grønnegade i Aarhus, hvor politiet også blev angrebet.

Østjyllands Politi har nu identificeret og sigtet ni personer i den forbindelse.

- Personerne er alle blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 134 a ved deltagelse i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentlig sted. Alle de sigtede er mænd mellem 17-26 år og bosiddende i Jylland

- Identificering af de pågældende er sket med stor hjælp fra befolkningen i Århus samt en opfattende efterforskningsindsats. Efterforskningen forsætter, oplyser vicepolitiinspektør Claus Bo Danø fra Østjyllands Politi.

Her kan du se hvordan urolighederne fandt sted:

[youtube_sc url="http://www.youtube.com/watch?v=J5my3I-xt98" color="white" theme="light" controls="0" fs="1"]

Dagens Gossip