Ni skyldnere taget på sengen af politiet

Ni personer fik sig i går morges en brat opvågning, da de blev taget på sengen af lokalpolitiet i Kolding.

- Vi havde en aktion, hvor vi hentede personer, som ikke var mødt op i fogedretten. Så vi hentede i alt ni personer, fortæller Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Han tilføjer, at ikke alle blev truffet hjemme. Derfor kan en lignende aktion blive gentaget inden for de nærmeste dage.

De personer, der bliver hentet af politiet, fordi de ikke er mødt frem i fogedretten, er blevet varslet i et brev fra fogedretten. Her står der i en forkyndelse, at møder du ikke op i fogedretten, kan du blive hentet af politiet.

De ni anholdte blev i går fremstillet i fogedretten.

Dagens Gossip

Dagens TV