Nibali vinder 18. etape af Tour de France

Skrevet af admin

24/07/2014

Mest læste i dag

Vincenzo Nibali er årets konge i Tour de France.

Helt og aldeles suveræn kørsel sikrede Nibali sin fjerde etapesejr, da Astana-kaptajnen torsdag vandt 18. etape, som sluttede på det legendariske bjerg Hautacam.

Mange husker bjerget fra 1996, hvor Bjarne Riis vandt. Det var samme år, at Ørnen fra Herning sikrede sig den samlede sejr i Touren. Senere erkendte Riis, at han havde dopet sig i den pågældende periode.

Ingen har snakket særligt meget om doping i årets Tour, hvor Nibali ligner en suveræn vinder af det prestigefyldte franske etapeløb. Kun lørdagens enkeltstart kan skubbe lidt på tiderne, men dertil er Nibali alt for langt foran rivalerne.

/ritzau/