Nibe Festival: Mand kravlede ind til piger i telte

Årets Nibe Festival i Nordjylland er forløbet forholdsvis fredeligt, men enkelte politisager er der jo altid når så mange mennesker er samlet.

Op mod 15.000 mennesker var der blandt andet fredag på festivalpladsen i Nibe vest for Aalborg, og politiet har blandt andet fået anmeldelse om en mand, der listede sig ind til piger i deres telte.

Det drejer sig om to piger på 17 år, der uafhængigt af hinanden, fik uønsket besøg af manden, der kravlede ind i teltet til dem, og begyndte at gramse på dem.

Manden forsvandt dog da de råbte op, og politiet forsøger nu at finde gerningsmanden.

Politiet oplyser, at man har haft 18 narkosager og en række mindre sager om vold, herunder mod et par betjente.

Blandt andre Alphabeat og Gavin DeGraw spillede op i det nordjyske.

Dagens Gossip

Dagens TV