Fodboldspilleren Nicki Bille Nielsen bliver tiltalt i voldssagen fra april, skriver politiet i en pressemeddelelse ifølge det norske medie VG.
Danskeren spiller til dagligt i den norske klub Rosenborg.
Ifølge det norske medie har Københavns Politi udsendt følgende pressemeddelelse.
- Kære alle. I har tidligere vist interesse for voldssagen mod Nicki Bille. Han er nu blevet tiltalt.
Nicki Bille blev anholdt i København i april efter at have været i klammeri med politiet.
/ritzau/