Nicki Pedersen tager speedwaysejr i Sverige

Skrevet af admin

26/07/2015

Dagens topnyheder

Nicki Pedersen blander sig for alvor i kampen om VM-titlen.

Lørdag tog den danske speedwaystjerne sæsonens anden sejr, da han vandt det svenske grandprix i Målilla.

I finalen slog Pedersen den førende i VM-stillingen, briten Tai Woffinden, der fortsat har et hul på ni point i kampen om VM-titlen.

Tidligere på året vandt Nicki Pedersen det finske grandprix.

VM-serien fortsætter den 8. august, når speedwaykørerne kommer forbi Horsens.

/ritzau/