Nicki treer trods grimt styrt

Det skete på trods af et grimt styrt i semifinalen, hvor han og englænderen Tai Woffinden ved et hændeligt uheld kørte ind i hinanden. Begge styrtede, og Nicki Pedersen stod på hovedet og slog tydeligvis hånden slemt. Men han formåede alligevel at komme ud til omstarten, hvor han blev nummer to og dermed kom i finalen.

Både i semifinalen og i finalen blev Nicki Pedersen slået af russeren Emil Sayfutdinov, som vandt grand prix'et, og som nu er samlet nummer to i grand prix-serien med 38 point i den meget tætte top.

Nicki Pedersen har således 34 point på femtepladsen, mens polakken Tomasz Gollob fører med 40 point.

Sidste års verdensmester, Chris Holder fra England, er nummer seks med 33 point efter at være blevet nummer to lørdag aften. Jaroslaw Hampel fra Polen har ligesom Sayfutdinov 38 point, mens Tai Woffinden på fjerdepladsen har 35

Niels-Kristian Iversen nåede også til semifinalen i lørdagens grand prix, men her måtte han se sig henvist til sidstepladsen. Næste grand prix er om to uger i Prag.

Dagens Gossip

Dagens TV