Nicklas Bendtner hældte drink ud over tidligere Miss Fitness

Fodboldspilleren Nicklas Bendtner har igen været i uoverensstemmelser i nattelivet.

Natten til søndag gik det ud over 35-årige Sarchar Leone, der er tidligere Miss Fitness, skriver BT.

Episoden fandt sted på in-stedet Simons Natklub i København. Her var hun sammen med kæresten.

På natklubben faldt hun i snak med en pige fra Bendtners selskab. Han forsøgte at få opmærksomhed og gav blandt andet Sarchar Leone en albue, da hun vendte ryggen til ham.

Det fik hende til at kræve en forklaring af Bendtner:

- Så kiggede han på mig og sagde - Hvem tror du, de smider ud, dig eller mig?, siger Sarchar Leone til BT.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Men Bendtner var ikke færdig med at bruge albuen. Kort efter gav han hende endnu en albue. Hun gav ham herefter en albue tilbage og så reagerede Bendtner voldsomt:

- Han hældte en drink ud over mine bukser, og så blev jeg altså hidsig. Så holdt min kæreste mig tilbage, og Nicklas Bendtner’s holdkammerater holdt ham tilbage, fortæller Sarchar Leone.

Sarchar Leone fortalte om episoden til dørmændene på stedet. De ville ikke gribe ind, da ingen havde set optrinnet. Heller ikke politiet, der kom til stedet, ville gribe ind.

Hun forlod natklubben kort efter episoden.

Hverken politiet eller Bendtners far eller kommunikationsrådgiver har kunnet bekræfte historien over for BT.

Dagens Gossip