Nicola så sin venindes fødder, da arbejdsdagen var slut - nu bliver billedet delt af tusinder

Skrevet af Ninna Andreasen

11/05/2016

Mest læste i dag

Enhver der har arbejdet i servicesektoren ved, at der er udfordringer nok at tage fat i. Sure kunder og krævende chefer er bare nogle af dem, men der er også de rent fysiske prøvelser ved at skulle være på fødderne en hel dag.

Læg så dertil en chef, der kræver, at kvindelige tjenere ifører sig høje hæle.

Så får man resultatet, som du ser på dette billede.

Billedet blev lagt på Facebook af Nicola Gavins for en uge siden. Det viser angiveligt hendes venindes fødder efter en arbejdsdag som tjener. Opslaget er delt 11.000 gange siden. 

- Til enhver, der spiser på Joey Restaurants (på Jasper Avenue i Edminton specifikt). Deres politik er, at kvindeligt personale skal bære hæle med mindre de helbredsmæssigt ikke kan. Min venindes fødder blødte så meget, at hun næsten mistede en tånegl, og hun fik alligevel skældud for at til at skifte til flade sko for sin chef (som sagde, at hun skulle have hæle på på sin næste vagt den følgende dag), skriver hun i opslaget.

Ifølge Nicola Gavins kræver chefen også, at de kvindelige personalemedlemmer selv køber en kjole som arbejdsuniform, mens mændene kan iføre sig sort tøj, de har i forvejen.

- Jeg har mange venner i servicefaget og ved, at mange kvinder stadig tjener gode drikkepenge uden at skulle ofre deres komfort, mens de serverer. Jeg vælger at blive ved med at støtte de steder, skriver hun.

Opslaget har affødt hundredevis af kommentarer.

Læs også: Hun gav 1.000 kroner i bryllupsgave: Fik chokerende mail fra brudeparret

- Jeg mener ikke, at man skal invalidere sig selv for noget job. Som restauratør har jeg aldrig bekymret mig om det fodtøj, tjenere og servitricer har haft på. Servicen og maden er det vigtigste. Hvis du har brug for en lægeerklæring på, at du ikke kan have dem på, er jeg sikker på, at det ville tage fem minutter at finde en læge, som er enig i, at det er sundere ikke at have høje hæle på, lyder det fra Gloria B. Jenkins.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: