Nicolai Biograf i Kolding slår rekord fra 2009

Med biografgæst nummer 15.542 slog Nicolai Biograf i Kolding mandag aften billetsalgs-rekorden. Rekorden fra 2009 blev slået, da et medlem af FILM6000 købte billet til filmen "Den skallede frisør".

I Nicolai Biograf & Café glæder man sig over at have slået den tidligere rekord og dermed have nået et af deres hovedmål for dette år: at sælge 15.000 billetter inden årets afslutning. Nicolai Biograf og Café har i løbet af året kæmpet hårdt for at nå de forskellige mål, de har sat for denne biograf sæson. En af disse mål har været at få solgt 15.000 billetter. Dette mål er i den grad blevet realiseret, nu hvor tidligere billetsalgsrekord er blevet slået.

I Nicolai Biograf, som udelukkende bliver drevet af frivillige pånær den daglige leder, har alle bidraget i stor stil i løbet af de seneste biografsæsoner for at fremme billetsalget. Det hårde arbejde har endelig båret frugt, og Nicolai biografen er meget tilfredse med billetsalget for denne sæson.

Målet til næste år er allerede blevet skruet op, da biografen er sikker på de kan hive endnu flere mennesker ind i biografen.

Dagens Gossip