Nicolai Boilesen tvivlsom mod Montenegro

Skrevet af admin

07/06/2015

Dagens topnyheder

Den danske landsholdsspiller Nicolai Boilesen er tvivlsom til Danmarks venskabskamp mandag mod Montenegro.

Det står klart, efter at Ajax-spilleren søndag måtte forlade landsholdets træning i Helsingør, da han pådrog sig en skade. Det oplyser DR-Sporten.

DR's journalist på stedet beretter, at Nicolai Boilesen blev skadet, da landsholdsspillerne var i gang med en øvelse, hvor der blev spillet 11 mod 11, og at skaden, opstod som et solouheld.

Sandsynligvis er der tale om en fibersprængning, men DBU har endnu ikke meldt noget ud om skaden og dens mulige omfang og betydning.

Ajax-danskeren har i hele sin karriere været stærkt plaget af skader. Han har spillet 15 A-landskampe for Danmark.

Kampen mod Montenegro er Danmarks sidste testkamp, inden EM-kvalifikationskampen i Telia Parken mod Serbien senere i juni.

/ritzau/