Nicolai Jørgensen vil løftes af Solbakken

Nu er han ved at være på toppen igen og glæder sig til at højne sit niveau under Ståle Solbakken.

- Jeg håber, at Ståle kan være med til at løfte mig til et højere niveau. Jeg mangler stadig 10-20 procent efter min skade, og efter det kommer der nogle meget vigtige kampe i Champions League, hvor jeg håber, jeg kan få mig nogle gode kampe og gode oplevelser, der kan tage mig til det næste skridt. Det næste skridt kan defineres på mange måder, men det er jo bare at blive en bedre fodboldspiller, siger Nicolai Jørgensen.

Han mærker allerede en lille forskel på træningen, efter Ståle Solbakken i onsdags overtog trænersædet fra Ariël Jacobs. 

- Det er nogle længere træningspas og nogle træninger, der er lidt mere fokuseret på det taktiske, end vi har været vant til. Det synes jeg er fint, og det har vi haft brug for. Det er dejligt for en spiller som mig, at jeg ved præcist, hvad jeg skal gøre. Det (trænerskiftet, red.) giver samtidig et nyt boost til nogle spillere, der måske ikke føler, at Ariël havde så meget tillid til dem. Det kan være, Ståle får det nu, og så er alle oppe på mærkerne, siger offensivprofilen.Mens han under Ariël Jacobs vekslede mellem at spille på venstrekanten og helt i front, ser han ud til at blive hængende angriber bag det nye fyrtårn, nigerianske Fanendo Adi.

- Jeg tror, jeg er tilegnet at skulle spille som 10'er, men det kan jeg kun bedømme ud fra træningen i dag, sagde han efter fredagens træning.

 

Dagens Gossip