Nicollette Sheridan får en chance mere i retten

Skrevet af Aller

24/04/2013
Skuespillerinden mener, at hendes fyring fra »Desperate Housewives« var ulovlig, men i marts sidste år tabte hun første runde mod ABC, ligesom hun måtte opgive sin voldsanklage mod seriens chefproducer og manuskriptforfatter Marc Cherry. I sensommeren afviste retten Sheridans ansøgning om at få sagen til at gå om og i november stadfæstede den caiforniske appeldomstol afslaget. Dermed var mulighederne for at gå videre med erstatningskravet stærkt begrænsede, men skuespillerinden nægter at give op og dommer Michael Stern fra overretten i Los Angeles har nu givet hende ét skud mere i bøssen. Det sker, efter at Sheridan har beskåret sit oprindelige søgsmål. Hun kræver nu kun erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og frynsegoder som pension og sygeforsikring. I første omgang forlangte skuespillerinden seks millioner dollars, godt 34 millioner kroner, men hun har endnu ikke sat tal på det reducerede krav. Sheridans påstand er, at hendes figur Edie Brit blev skrevet ud af TV-serien, fordi hun efter et sammenstød med Cherry gik til ABC med en klage over ham. Siden afskedigelsen fra »Desperate Housewives« i 2009 har der været langt mellem den snart 50-årige TV-stjernes roller.

Dagens topnyheder