Nigeria vil løslade kvindelige islamister

Beslutningen kommer få dage efter, at de den nigerianske hær indledte en offensiv mod Boko Harams træningslejre og tilholdssteder.

Tirsdag annoncerede forsvarets talsmand brigadegenerel Chris Olukolade, ifølge Reuters, at en del mandlige fanger, der ikke kan bevises at have haft tilknytning til Boko Haram, vil blive løsladt, og at samtlige kvinder, der sidder fængslet under samme anklage, også vil blive sat på fri fod.

»Vi har vist dem stokken, nu vil præsident Goodluck Jonathan vise dem guleroden,« siger Chris Olukolade til Reuters.

Præsidenten tilbød søndag amnesti til alle oprøre, der overgiver sig, og tilsammen skal de to skridt ses som et forsøg på at holde døren til en fredelig løsning på konflikten åben.

Samtidig har Nigeria bedt nabolandet Niger om at støtte den igangværende offensiv ved at gribe ind mod de islamistiske krigere, der krydser frem og tilbage over grænserne mellem de to lande.

Dagens Gossip