Niki Zimling bidrog til Mainz-sejr over Hannover

Skrevet af admin

14/02/2014

Dagens topnyheder

Både Mainz og Hannover havde henvist deres danske landsholdsspillere til bænken, da de to hold fredag aften mødtes på Coface Arena i den tyske Bundesliga.

Kampen endte med 2-0-hjemmesejr til Mainz.

Niki Zimling så de første 78 minutter af opgøret fra Mainz-bænken, og herfra kunne han vinke over til sin landsholdskammerat Leon Andreasen, der beholdt træningsdragten på i samtlige 90 minutter.

Mainz' Yunus Malli blev kampens første målscorer efter 51 minutter på fint oplæg af Nicolai Müller.

Dybt inde i kampens overtid slog værternes camerounske angriber Erix Maxim Choupo Moting sejren fast. Assisten til målet stod indskiftede Niki Zimling i øvrigt for.

Med sejren avancerer Mainz til syvendepladsen i Bundesligaen. Hannover forbliver på 10.-pladsen, men kan i løbet af weekenden blive overhalet af Hoffenheim.

/ritzau/