NNIT brager ind på fondsbørsen med stigning på 40 pct

Skrevet af admin

06/03/2015

Dagens topnyheder

Investorerne tager godt imod børsdebutanten NNIT. Aktien handles efter tre minutters handel i 175 kroner svarende til en stigning på 40 procent.

NNIT meddelte fredag morgen, at aktierne i Novo Nordisks IT-selskab NNIT er blevet revet væk af investorer i ind- og udland frem mod børsnoteringen af selskabet.

Resultatet blev en udbudspris på 125 kroner per aktie. Dermed havde NNIT en samlet markedsværdi på 3,1 milliarder, inden aktierne blev sendt i handlen.

/ritzau/