Nødblus sendte redningshelikopter i luften

Skrevet af Ann Katrine Warren

18/02/2013

Dagens topnyheder

Flere borgere mente søndag eftermiddag, at de havde set et nødblus blive affyret ud for Sjællands Odde og kontaktede derfor politiet, hvor man tog henvendelsen meget seriøs.

Søværnets Operative Kommando sendte kort efter en redningshelikopter i luften for at afsøge området. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Efter flere timers eftersøgning havde helikopteren dog ikke fundet hverken skibe eller personer i nød, og operationen blev afblæst.