Nøgen dreng forsvundet i et døgn: Reddet af hjemløs helt

En hjemløs mand bliver hyldet som helt, efter han fandt en seks-årig dreng, der i næsten et helt døgn havde været forsvundet fra sit hjem. Det skriver San Jose Mercury News.

Seks-årige Sergio Zepeda fra den californiske by San Jose er autist og har svært ved at kommunikere. Lørdag morgen forsvandt han fra sit hjem, hvilket ledte til en storstilet politifterforskning.

Han blev først fundet kl. 4.15 næste morgen.

Læs også: Spædbørn faldt ned på skinnerne på sjællandsk station: Skrigende mor fik hjælp af handlekraftige helte

Her hørte den hjemløse mand, Jose Salmeron, lyde foran sit telt.

- Jeg stak hovedet ud af mit telt, og jeg så en nøgen person. Først troede jeg, at det var et rumvæsen, lige som ET. Jeg lyste med min lommelygte på ham, og da jeg så nærmere, var det en lille dreng, fortæller han ifølge San Jose Mercury News.

Lille Sergio var nøgen, så Jose Salmeron pakkede ham ind i et tæppe. Han gav ham en doughnut, en muffin og noget vand og ringede til politiet.

Sergio havde tøj på, da han gik hjemmefra, men man mener, at han selv har taget det af i løbet af sin lange gåtur. Han har siden været ved lægen, som har konkluderet, at drengen ikke har lidt fysisk overlast.

Hvordan han er kommet til hjemløselejren knap fem kilometer fra sit hjem, ved man ikke.

Læs også: Dommerne stopper denne lille dreng efter 20 sekunder, men han ender med at give alle gåsehud

Jose Salmeron og de andre hjemløse i lejren bliver nu hyldet som helte, men det er der ingen grund til, mener han.

- Vi er ikke helte. Det var det eneste rigtige at gøre. Når du ser et hjælpeløst barn som ham, skal du gøre det rette og bare ringe til politiet med det samme. Gudskelov for, at han ikke blev ramt af et tog eller faldt i vandet, siger Jose Salmeron.

Dagens Gossip