Nøgne ryttere skal få dig til at sænke farten

19-årige Lauren de Gruchy havde ikke længere lyst til at sætte sig op på sin hest Starlight og ride langs landevejen med en knude af nervøsitet i brystet og en frygt for, at hesten skulle stikke af i panik over de hurtige biler.

Derfor satte hun gang i en kampagne, der skal få biler og motorcykler til at sætte farten ned, når de kører forbi en hest.

- Jeg tror ikke, bilister er klare over, hvor farligt det er at gasse op, når de kører forbi ryttere, siger hun til Daily Mail.

- Jeg har set så mange heste og ryttere i nyhederne, der er bleve ramt af biler, og desværre er nogle også døde. Jeg har selv oplevet, at bilister har skræmt min hest ved at gasse op i nærheden af ham og skræmt ham. Det tager to sekunder at sænke farten.

Ideen til kampagnen kom til den 19-årige, da hun så et billede af en nøgen rytter på Facebook og læste kommentaren:

- Hvis bilister så det dér, ville de helt sikkert sænke farten.

Læs også: Svensk hestemagasin i modvind over nøgenbillede

 

I gruppen Slow Down For My Horse (sænk farten for min hest, red.) har hundredvis af Facebook-brugere således delt billeder af sig selv og deres heste uden en trævl på kroppen.

Både mænd og kvinder deltager i kampagnen. De fleste beholder trusserne på, mens der også er en håndfuld, der poserer lige så nøgne som deres hest.

 

Til opbakningen siger Lauren de Gruchy:

- Jeg anede ikke, hvor stor denne kampagne ville blive, og hvor mange der ville deltage. Det er en sjov måde at få noget opmærksom ud til bilisterne på vejen. Forhåbentlig vil det få dem til at tænke endnu en gang over deres fart, når de passerer en rytter, siger hun.

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV