Nørre Nebel: Tre episoder med hestesex anmeldt siden efteråret

Hesteejere i Nørre Nebel-området ved Varde har lidt at tænke over for tiden. For med den seneste episode, hvor en ældre mand brød ind på en gård i Nørre Nebel og havde sex med en hoppe, er det nu tredje gang, politiet har modtaget en sådan anmeldelse siden efteråret.

Det skriver jv.dk.

Lokalpolitiet bekræfter, at det modtog to anmeldelser i efteråret. I begge tilfælde blev der ikke rejst nogen sag.

LÆS OGSÅ: Politiet har fundet hesteknalderen fra Varde

Én af anmeldelserne kom fra Pernille Schmidt, der sidder i bestyrelsen i Blåbjerg Ridecenter.

Ifølge jv.dk blev manden i det tilfælde pågrebet hos en pony i en mørkelagt stald.

Efter onsdagens episode har der været tre lignende sager på egnen. Politiet oplyser, at det kender identiteten på den mand, der senest blev taget med bukserne nede om anklerne. Heller ikke her er der endnu rejst sag.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Det er derfor også uklart, om det er den samme mand, der er blevet afsløret tre gange. For ifølge politiet er den ældre mand, der i onsdags blev politianmeldt, ikke kendt for noget lignende.

I den pågældende sag afventer politiet en dyrlægeerklæring, før der kan tages stilling til en eventuel sigtelse.

Det er lovligt at have sex med dyr i Danmark. Straffen for at skaffe sig adgang og forgribe sig på andres dyr er typisk ulovlig indtrængen. Hvis dyret lider overlast kan man straffes for dyremishandling.

Dagens Gossip

Dagens TV